Maskeret mand sigtet

En mand sigtes for at have båret på en større kniv og for at have opført sig truende i Randers midtby

Offentliggjort Sidst opdateret

DOWNLOAD VORES GRATIS APP

Vil du altid være opdateret? Så download app'en 'Nyheder.dk' til din smartphone HER

En 37-årig mand er sigtet for at have opført sig truende og aggressivt i Randers midtby iført skimaske og brun vest lørdag eftermiddag.

Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

- Den 37-årige mand blev anholdt lørdag eftermiddag klokken 17.17, efter at Østjyllands Politi havde modtaget et antal henvendelser om, at en person iklædt skimaske og en brun vest havde en meget truende og aggressiv adfærd over for flere borgere i Randers midtby, skriver politiet.

Det viste sig under visitationen af manden, at han havde en større kniv på sig, hvorfor han også sigtes for overtrædelse af våbenloven.

Han fremstilles i et grundlovsforhør søndag klokken 11.30 ved Retten i Randers.

Powered by Labrador CMS