Mor anker dommen

Straffen lød på to års fængsel til en kvinde, der blev dømt for at have opfordret til vold.

Udgivet Opdateret

Billeder fra demonstrationen 9. januar i galleriet over artiklen.

En 30-årig kvinde, som fredag blev idømt to års fængsel efter en Men In Black-demonstration i København 9. januar, anker dommen til landsretten.

Det oplyser hendes advokat, Erbil Kaya, til Politiken. Han er ny på sagen, som han har overtaget efter byrettens dom.

Advokaten oplyser blandt andet til Politiken, at hans klient nægter sig skyldig i at have opfordret eller opildnet andre til vold eller optøjer.

Straffen til 30-årige Nanna Skov Høpfner blev fordoblet, i forhold til hvad en tilsvarende sag normalt ville udløse af straf.

Retten fulgte nemlig anklagemyndighedens påstand om at tage en særlig paragraf i straffeloven i brug, paragraf 81 d.

Den handler om, hvorvidt “lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark”.

Billeder fra demonstrationen 9. januar i galleriet over artiklen.

Powered by Labrador CMS