Navneforbud ophæves i drabssag uden lig

Den beslutning er dog anket.

Udgivet Opdateret

I sagen om den forsvundne Maria From Jakobsen er varetægtsfængslingen af en 44-årig mand, der er sigtet for at have dræbt den 43-årige psykolog, forlænget. Samtidig er navneforbuddet på ham ophævet.

Det har Retten i Hillerød mandag bestemt.

Retsmødet foregik bag lukkede døre, men efter at have forhandlet spørgsmålet om fortsat fængsling i to timer fik offentligheden igen adgang.

– Vi er blevet enige om, at vi kan oplyse, at varetægtsfængslingen er forlænget frem til den 11. januar. Mere kan vi ikke sige, lyder det fra dommer Jette-Marie Sonne.

Politiet har presset på for at navneforbuddet ophæves.

– Politiet ønsker oplysninger fra eventuelle vidner, som har set sigtede eller har oplysninger om hans færden op til gerningstidspunktet, har anklager ved Nordsjællands Politi Anne-Mette Seerup tidligere udtalt.

Det var så det, der skete mandag. Navneforbuddet gælder dog indtil videre. Afgørelsen er nemlig blevet kæret til Østre Landsret, og først hvis landsretten stadfæster afgørelsen, vil den træde i kraft.

Sagen

43-årige Maria From Jakobsen forsvandt 26. oktober 2020.

Sagen begyndte egentlig som en efterlysning af en savnet person, men har siden udviklet sig til en drabssag. En 44-årig mand er varetægtsfænglset i sagen.

Selv om politiet tror, at Maria From Jakobsen er blevet dræbt, blev hun 10. december efterlyst som savnet hos Interpol. Det bekræfter vicepolitiinspektør ved Nordsjællands Politi Lau Lauritzen over for Ekstra Bladet:

– Vi arbejder ud fra en formodning om, at hun er blevet slået ihjel, men i teorien kan hun fortsat være i live og opholde sig frivilligt eller tvangsmæssigt uden for Danmarks grænser. Det er rigtig vigtigt, hvis hun skulle være rejst ud af landet, og hvis borgere eller politi finder et lig, at det omgående bliver kørt igennem det her register, siger han.

Lau Lauritzen ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt man har mistanke om, at Maria From Jakobsen skulle være rejst ud af Danmark.

Nye oplysninger

I Interpols efterlysning af Maria From Jakobsen fremgår flere oplysninger om den 43-årige psykolog, der hidtil har været ukendt for offentligheden.

Interpol skriver, at Maria har et 10-15 cm langt ar på maven efter et kejsersnit.

Hun har desuden to ar på hver en centimeter på kinderne. Desuden har hun ar bag begge ører, der stammer fra en operation, da hun var barn. Hun har desuden fået fjernet mandlerne.

Hun er 177 centimeter høj og vejer 75 kilo.

Sagen

Maria From Jakobsen blev efterlyst i slutningen af oktober. Meldingen dengang lød, at hun var gået fra sit hjem i nedtrykt tilstand.

Undervejs er Maria From Jakobsens hjem på Nialsvej i Frederikssund blevet undersøgt, ligesom at familiens sommerhus på Vesterled i Nykøbing Sjælland er blevet undersøgt. Begge undersøgelser var på daværende tidspunkt ikke afsluttet.

I sagen har politiet søgt vidner, der har set to væsentlige køretøjer. Helt specifikt er der tale om en hvid Chevrolet Spark med registreringsnummer AK 82 345 og en grå Suzuki Baleo med registreringsnummer CH 78 908. Den grå Suzuki Baleo har påmonteret et anhængertræk og har muligvis kørt med en trailer. Traileren har registreringsnummer BM 54 47.

Senere dukkede politiet op og afspærrede Maria From Jakobsens bopæl på Nialsvej i Frederikssund. Huset blev ransaget og afsøgt af teknikere. Det samme skete i et sommerhus i Nykøbing Sjælland.

Fået mange henvendelser

Nordsjællands Politi har intensivt efterforsket sagen, der undervejs har været uden spor, da man dengang kun mente, at den 43-årige var forsvundet.

Politiet har siden givet en status på sagen.

Her kommer det frem, at politiet i den seneste tid har været i kontakt med en lang række vidner, som de har fundet brugbare i sagen.

– Jeg er glad for de mange og gode henvendelser, vi har fået fra borgerne. Der er flere af oplysningerne, som allerede nu har vist sig at være brugbare i den videre efterforskning, siger Lau Lauritzen i pressemeddelelsen.

Hjem og sommerhus undersøgt

Undervejs er Maria From Jakobsens hjem på Nialsvej i Frederikssund blevet undersøgt, ligesom at familiens sommerhus på Vesterled i Nykøbing Sjælland er blevet undersøgt. Begge undersøgelser var på daværende tidspunkt ikke afsluttet.

I sagen har politiet søgt vidner, der har set to væsentlige køretøjer. Helt specifikt er der tale om en hvid Chevrolet Spark med registreringsnummer AK 82 345 og en grå Suzuki Baleo med registreringsnummer CH 78 908. Den grå Suzuki Baleo har påmonteret et anhængertræk og har muligvis kørt med en trailer. Traileren har registreringsnummer BM 54 47.

Sagen begyndte som en efterlysning af en savnet person, da Maria From Jakobsen blev efterlyst i slutningen af oktober. Meldingen dengang lød, at hun var gået fra sit hjem i nedtrykt tilstand.

Senere dukkede politiet op og afspærrede Maria From Jakobsens bopæl på Nialsvej i Frederikssund. Huset blev ransaget og afsøgt af teknikere. Det samme skete i et sommerhus i Nykøbing Sjælland.

44-årig anholdt

En 44-årig mand blev anholdt, og 16. november blev han ved Retten i Hillerød stillet for en dommer. Manden blev varetægtsfængslet i foreløbig to uger. Varetægtsfængslingen er siden forlænget flere gange – sidst altså i dag, mandag.

Flere medier har skrevet, at den fængslede mand har foretaget søgninger på internettet, og at der i sagen er fundet store mængder kaustisk soda og saltsyre.

Muligvis vil disse kemikalier kunne bruges til at skaffe et lig af vejen.

Powered by Labrador CMS