Nu kommer der turbo på renovering af bro

Tarphagebroen. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Der sættes turbo på renoveringen af Tarphagebroen.

Varde Kommune og Esbjerg Kommune er i gang med en gennemgribende renovering af Tarphagebroen. Det betyder, at broen kun er åben i ét spor og at trafikken i det åbne spor afvikles ved hjælp af lysregulering.

Da stedet er meget trafikeret, har man fra renoveringens start været meget opmærksom på de trafikale problemer der kunne opstå.  Den hidtidige løsning er derfor baseret på et tæt samarbejde mellem Varde og Esbjerg Kommuner samt politiet.

Det har dog vist sig, at der især om lørdagen opstår meget lange ventetider ved broen – ventetider som er længere end skønnet da projektet blev skudt i gang.

Derfor er der nu iværksat en række tiltag som i de tre uger der er behov for lysregulering, skal få trafikken til at glide lettere og reducere ventetiderne:

•    Signalreguleringssystemet bliver ændret. Det betyder, at ’grønt lys tiden’ justeres efter trafikmængden

•    Entreprenøren forcerer arbejdet med brodækket, så det kan færdiggøres tidligere end planlagt. Det betyder, at der kun er tre weekender tilbage med trafikregulering

•    Der vil som hidtil være skiltet med omkørsel for den tunge trafik. Denne omkørsel kan også benyttes af almindelige biler.

Powered by Labrador CMS