Nu rammer det – hårdt

Det er efterår. Én ting minder dog ikke om det.

Udgivet Opdateret

Vejret den 3. oktober 2020 kommer til at ligne nøjagtigt det, som kalenderen viser; nemlig efterår.

Det er dog én ting, man kan glæde sig over. (Se også billeder i galleriet over artiklen).

Mere om det det senere.

Dagen bliver først og fremmest præget af vinden.

– Det bliver rigtigt blæsende, siger Martin Lindvall, vagtchef ved Danmark Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk.

Det er et dybt lavtryk og et højtryk fra nordøst, der kommer ind over landet.

Det betyder vindstød op til 20 meter i sekundet – med frisk vind og kuling fra sydøst.

– Det er hård kuling, på grænsen til stormende kuling, siger Lindvall.

Allerede tidligt lørdag morgen er der målt op til 14 meter i sekundet i København.

En sydøstlig strømning kommer til at bevirke, det også bliver skyet.

– Nordjylland vil nok få regn i løbet af formiddagen, siger Martin Lindvall.

Vejret den 3. oktober 2020 vil ellers holde tørt.

I løbet af eftermiddagen kommer det til at klare op i den sydøstlige del af landet, Bornholm, Lolland-Falster og Sydsjælland, hvor der også – lokalt – kan blive en smule kig til solen.

Vejret den 3. oktober 2020 bliver varmt

Det bliver som nævnt blæsende. Til gengæld bliver temperaturerne i den pæne ende.

– Det bliver ret mildt. Mellem 15 og 18 grader. Det er varmt for oktober, siger Martin Lindvall.

De varmegrader vil stort set være ens for hele landet, hvor Nordjylland vil toppe med 16 grader, Sydjylland med 17.

En front med regn vil nærme sig fra sydvest i løbet af aftenen. Det ender med en del vand.

– Kraftigt regn, der vil falde mellem 15 og 20 millimeter, siger vagtchefen.

Temperaturerne kommer til at ligge mellem 10 og 15 grader.

Vejret den 3. oktober 2020 sætter standarden

Efteråret er kommet til Danmark. De næste dage bliver blæsende, dog med fine temperaturer mandag, hvor termometret vil nå op på 18 grader.

– Mandag bliver den pæneste dag.

Herefter går det nedad med varmen, siger Martin Lindvall.

Powered by Labrador CMS