Ny advarsel til bilister: Du risikerer mere end bare en bøde på 4000 kroner
Du risikerer mere, end du tror
Det første rigtige vintervejr har ramt Danmark, og dermed er der også kommet fornyet fokus på de regler, som mange bilister stadig kæmper med at navigere i.
For selv om kravet om vinterdæk ved vinterføre trådte i kraft i sommer, er det først nu, konsekvenserne for alvor viser sig på vejene. Det skriver Tv2.
Forsikringen kan sige nej
Hvor mange før har tænkt, at en bøde var den største risiko ved at køre med sommerdæk i snevejr, tegner der sig nu et andet billede.
Forsikringsselskaber melder allerede om sager, hvor dækvalget kan blive udslagsgivende for, om skader dækkes.
Ifølge Rasmus Ruby-Johansen fra IF Forsikring er reglerne ikke til at misforstå.
Han siger: “Hvis der ligger sne på vejene, og dine sommerdæk er årsagen til, at du så kører galt, er der risiko for, at din kaskoforsikring ikke dækker.”
Det betyder, at en skade, som under normale forhold ville være dækket, pludselig kan blive en dyr fornøjelse.
Vinterføre kan skifte på få timer
En af de største udfordringer er, at den nye lov ikke opererer med faste datoer.
I stedet vurderes det konkret, om der er vinterføre.
Det kan gøre situationen uforudsigelig, især på dage hvor vejene er tørre om morgenen og dækket af slud om eftermiddagen.
Anbefalingen er klar
Budskabet fra både politi og forsikringsselskaber er tydeligt: Få vinterdæk på bilen nu.
Ikke kun fordi bøden kan løbe op i 4000 kroner, men fordi risikoen for at stå med en stor regning, og et usikkert vejgreb er langt større.
Vinteren er kun lige begyndt.