Omfattende nedbrud

Borgere og virksomheder kan tirsdag ikke få kontakt til en række styrelser under Skatteministeriet

Offentliggjort Sidst opdateret

Skatteministeriet melder tirsdag om problemer med at tilgå it- og telefonsystemer i ministeriets styrelser.

Det drejer sig om Skattestyrelsen, Motorstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Toldstyrelsen og Gældsstyrelsen.

Det betyder, at borgere og virksomheder i øjeblikket ikke kan få kontakt på telefon, mail og chat, oplyser Skatteministeriet i en e-mail sendt til Ritzau.

Uvis tidshorisont

Problemet blev konstateret tirsdag morgen, og det er endnu uvist, hvad der er årsagen.

Det er endnu uvist, hvornår systemerne igen er oppe at køre, lyder det i meddelelsen.

Problemerne påvirker ikke borgernes adgang til skat.dk, hvor man blandt andet kan tjekke sin forskudsopgørelse.

Powered by Labrador CMS