Efterforsker personfarlig hændelse i Taastrup
Københavns Vestegns Politi rykkede på baggrund af en anmeldelse ud til Rosenhegnet i Taastrup tirsdag morgen
Københavns Vestegns Politi er tirsdag til stede ved Rosenhegnet i Taastrup, hvor de undersøger en personfarlig hændelse.
Det oplyser David Borchersen, der er vagtchef i politikredsen, og som omkring klokken 11.20 ikke kan oplyse yderligere om hændelsen.
Politiet rykkede ud på baggrund af en anmeldelse, der kom kort inden klokken 06 tirsdag morgen.
Annonce
Stor styrke
- Vi får en anmeldelse, som gør, at vi rykker ud forholdsvis mange, siger vagtchefen.
Retsmedicinere og teknikere er på stedet, og det vil de være i nogle timer.
Annonce
Vagtchefen kan ikke oplyse, om der er sket personskade, men oplyser, at der også er sundhedspersonale på stedet.