Omgik regler: Kræftsyg fik lov til at dø hjemme

En ældre kvinde, der var terminalt syg af cancer, fik lov til at ende sine dage hjemme hos familien på trods af lockdown.

Udgivet Opdateret

I Storbritannien er samfundet fortsat lukket meget ned. De britiske plejehjem er et lukket land for besøgende, hvilket fik en særlig betydning for en unavngiven ældre kvinde med en terminal cancerdiagnose.

På trods af lockdown og myndighedernes anbefalinger fik den ældre kvinde rettens ord for, at hun kunne blive overflyttet fra et plejehjem og hjem til sin datter, for at hun kunne dø med sin familie omkring sig. Det skriver Daily Mail.

En sjælden diagnose

I 10 år har den ældre kvinde boet på et plejehjem, hvor hun indimellem også har besøgt familien og boet nogle dage hos dem.

Omkring jul 2019 fik den ældre kvinde diagnosticeret en sjælden form for kræft i æggestokkene. I januar blev hun indlagt på hospitalet, derefter vendte hun tilbage til plejehjemmet.

Da det allerede på daværende tidspunkt var velkendt, at sygdommen ville blive terminal for den ældre kvinde, ansøgte datteren om, at hendes mor kunne komme hjem til hende at bo i sin sidste tid.

Indledende blev sagen dog skubbet for yderligere vurdering.

En fundamental ret

Nu har den ældre kvinde og den ældre kvindes datter rettens ord for, at det er en fundamental ret at dø omgivet af sine elskede.

– Muligheden for at dø med sin familie og elskede omkring sig er for mig en af de mest fundamentale dele af hvilken som helst ret til privat- eller familieliv, sagde dommer Lieven, der har behandlet sagen, og forklarer, at afgørelsen ikke er truffet på baggrund af om, kvinden kunne have coronavirus – og dermed smitte andre.

Afgørelsen var en stor glæde for den ældre kvindes familie, der måtte tage afsked med hende, to dage efter den ældre kvinde blev overflyttet.

– Selv om jeg er meget ulykkelig over tabet af min mor, så giver det mig en del trøst at vide, at hun kunne se sin familie ved sit livs slutning, fortæller datteren til den ældre kvinde.

Powered by Labrador CMS