Pitbull styrer musikken på Spotify denne weekend

Udgivet Opdateret


I dag er Pitbull vært for en eksklusiv version af det såkaldte ”Spotify Playlist Takeover.”

Pitbull har netop nået den magiske én milliard afspilninger på Spotify, og er blandt en af verdens mest populære kunstnere. Han er den tredje mest afspillede amerikanske kunstner i Spotify’s historie, kun overgået af Eminem og Katy Perry.

Fra i dag og hele weekenden bliver Spotify’s Today’s Top Hits playliste, der har tæt på to millioner følgere, overtaget af Pitbull, som dermed står for at udvælge alle sangene.

Fra gamle klassiske hits med Michael Jackson, Notorious B.I.G. og Celia Cruz, til 2014’s kæmpehits fra Enrique, Disclosure og Pitbull selv, bliver weekenden en tur gennem fortid, nutid og fremtid, med et indblik i hvilke sange, der har gjort Armando Christian Pérez – som er Pitbulls borgerlige navn – til den kunstner, han er.

Pitbull udtaler i forbindelse med overtagelsen af Spotify’s playliste:

– Uden vores fans ville vi aldrig have nået én milliard afspilninger på Spotify. Jeg vil gerne takke både mine fans over hele verden for opbakningen og  Spotify som platform. Det her viser bare, at musik er et universalt sprog.

Pitbulls kommende album ”Globalization” er ude på verdensplan den 24. november.

Pitbulls overtagelse af Spotify’s Today’s Top Hits starter klokken 15 og slutter på mandag klokken 06.

Powered by Labrador CMS