Politiet leder efter lig: Mistænkt er løsladt igen

Et kolonihavehus bliver netop nu undersøgt i Herlev. Retsteknikere, politihunde og retsarkæologer er på stedet.

Udgivet Opdateret

Opdatering 13.16: 

Den i denne artikel omtalte kvinde, der tidligere på dagen blev sigtet for først at dræbe og siden partere sin mand, er blevet løsladt. Det skriver Ritzau.

– Jeg varetægtsfængsler dig ikke, hverken på mistanken for drab eller medlidenhedsdrab. Der er helt sikkert begrundet mistanke om usømmelig omgang med lig. Men der ikke hjemmel og grundlag for en varetægtsfængsling, sagde dommeren i sagen, som begrundelse for, at kvinden blev løsladt.

Original artikel: 

En ældre kvinde er tirsdag blevet sigtet for at have dræbt og parteret sin mand. Drabet skulle være sket tilbage i juli. Det skriver TV2. Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få kommentarer til sagen fra Københavns Vestegns Politi.

Herlev har siden mandag dannet rammen om den spektakulære sag, hvor kvinden altså er anholdt for usømmelig omgang med et lig. Men som om at det ikke var nok, så er et kolonihavehus i selv samme område nu også ved at blive undersøgt. Det forlyder, at manden skulle være begravet delvist i haven ved huset i Herlev og ved en kolonihave, ligeledes i Herlev.

Københavns Vestegns Politi er netop nu igang med at undersøge kolonihavehuset, hvor Moesgaard Museum også er tilstede. Det skyldes, at museet også foretager retsarkæologi. Foruden museet har politiet også sendt en hundepatrulje til stedet.

Politiets egen kriminaltekniske afdeling er også på stedet, og politiet bekræfter nu selv på Twitter, at de to sager har en sammenhæng.

Københavns Vestegns Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen, da Newsbreak.dk snakkede med politiets kommunikationsafdeling.

En omfattende sag

Hos Københavns Vestegns Politi har man siden mandag eftermiddag været tilstede på en adresse på Tofteledet i Herlev. Politiet har efterforsket en kriminel handling.

Københavns Vestegns Politi afslører i et tweet, hvad årsagen til den massive bemanding er.

Det skyldes nemlig et mistænkeligt dødsfald. Gennem det meste af mandagen har der ellers været flere patruljebiler, men allerede i løbet af eftermiddagen ankom en større bil, som vil fungere som en form for kommandocentral, hvor efterforskningsholdet kan arbejde.

Og nu viser det sig, at den anholdte har haft et bizart forhold til det lig, der er fundet.

Den anholdte har altså haft usømmelig omgang med et lig – samt krænket gravfreden.

Powered by Labrador CMS