Rumsondes sidste opgave bliver dens død

Foto: Wikipedia.
Udgivet Opdateret

En 11 år lang mission slutter torsdag for den amerikanske rumsonde Messenger. Torsdag aften dansk tid styrter den ned på Merkur, der er planeten tættest på Solen.

Den amerikanske rumfartsorganisation NASA sendte Messenger af sted i 2004, og de seneste fire år har den kredset omkring planeten, der er fyldt med kratere og klipper. Men nu er sonden løbet tør for brændstof, og en kontrolleret nedstyrtning mod Merkurs overflade er indledt.

Undervejs har Messenger sendt tusindvis af billeder af Merkurs overflade til Jorden, og meget opsigtsvækkende har rumsonden afsløret forekomsten af is på planetens overflade.

»Merkur har måske været lidt negligeret, fordi man ikke mener, der er mulighed for liv. Planeten er meget, meget varm, og der er ikke rigtig nogen atmosfære. Men Messenger har vist, at der er vand-is i Merkurs kratere, og det er rigtig spændende at finde vand så tæt på solen,« siger astrofysiker Tina Ibsen fra Tycho Brahe-planetariet.

(artiklen fortsætter under denne grafik)

Det er lidt af et mysterium, hvordan der er kommet vand på Merkur – og for den sags skyld også på Jorden, forklarer Tina Ibsen.

»Ifølge de teorier, der hersker lige nu, er der ikke noget, der siger, vi bør have vand overhovedet i det indre solsystem – og heller ikke på Jorden. Så det er et stort mysterium, hvor vandet kommer fra,« siger hun.

»Vi tror, at det indre solsystem blev bombarderet af kometer fra de ydre egne af solsystemet, hvor der var masser af vand i form af is, for 3,9 milliarder år siden. Vi tror, det er sådan, vand er kommet til Jorden. De fleste kratere på Merkur kan dateres til den periode, og idet der er fundet vand-is deroppe, kunne det tyde på, at den teori er god nok, og at vandet faktisk kom fra det ydre solsystem,« siger den danske astrofysiker.

Med solen som nabo skulle man tro, at vand øjeblikkeligt ville fordampe på Merkur. Men lige så varmt, det kan være på planeten, lige så koldt kan det være, fordi der ikke er nogen atmosfære.

»Vi ser isen i kratere, hvor der aldrig er sollys, og der er det rigtig koldt,« siger Tina Ibsen og forklarer, at der om dagen kan blive op til 450 grader varmt på planeten, mens der om natten kan være ned til under minus 100 grader.

Messenger har undervejs på sin rejse taget 270.000 billeder af planetens overflade.

»Man kan se, at der har været vulkansk aktivitet på et tidspunkt i Merkurs historie. Det fortæller meget om, hvor lang tid det har taget planeten at størkne. I dag er der ikke nogen flydende kerne i midten af Merkur, men det har der været engang, siden der har været vulkansk aktivitet. Og det siger en masse spændende om, hvordan planeten i sin tid blev dannet,« forklarer Tina Ibsen.

Når Messenger rammer Merkurs overflade med op mod 10.000 kilometer i timen, vil der blive skabt et stort krater, som vil blive undersøgt nærmere af den næste mission til Merkur.

Den indledes til næste år, hvor det europæiske rumfartsagentur ESA sender to sonder mod Merkur – en til at kortlægge planeten og en til at studere planetens magnetfelt. Rumsonderne ventes at nå frem i 2019.

Powered by Labrador CMS