SÅ kold bliver anden påskedag

Vejret den 13. april 2020 kommer ikke til at ligne det fine søndagsvejr.

Udgivet Opdateret

Vejret den 13. april 2020: Skal du på ægge-jagt i haven, så skal du have godt med tøj på.

Det bliver koldt.

På trods af, solen titter frem på himlen, så skal du altså have andet en solbriller på.

– Det bliver blæsende, siger Henning Gisselø, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk.

Temperaturerne kommer til at ligge omkring de 8-9 grader, men på grund af vinden kommer det til at føles en del koldere.

– Omring et par varmegrader, siger Henning Gisselø.

Ikke meget nedbør

Der kommer dog ikke meget nedbør, men dem der kommer, kan indeholde lidt regn og/eller slud.

I løbet af eftermiddagen kommer der efterhånden flere skyer – og vinden bliver frisk til hård kuling fra sydvest – krydret med kraftige vindstød.

Vejret den 13. april 2020 slutter kold

Skyerne forsvinder lige så stille, hvilket betyder, at natten bliver af den helt kolde slags.

– Der kan komme nattefrost i den centrale del af Jylland, Fyn og Sjælland, siger Henning Gisselø.

Luften vil være tør uden megen fugtighed eller nedbør. Det kan betyde rimglatte veje tirsdag morgen.

Herefter går det fremad – eller opad, om man vil.

Tør uge

Resten af ugen kommer til at byde på tørvejr, en blanding af sol, skyer, langsomt aftagende vinde og stigende temperaturer:

Tirsdag 9 grader, onsdag 10, torsdag 15.

– I weekenden masser af sol, siger vagtchefen, der samtidig fortæller, at der også i slutningen af ugen igen vil komme nattefrost.

Powered by Labrador CMS