Annonse
Sådan undgår du at spise for meget
Forskere på Aarhus Universitet har samlet de videnskabeligt bedst underbyggede råd til at undgå at spise for meget.
Du er egentlig mæt, men det er, som om de sidste kartofler og den gode sovs kigger på dig fra gryderne på bordet. Og maden skal da heller ikke gå til spilde.
Artiklen fortsætter under videoen.
Når du minutter senere smider dig på sofaen og knapper den øverste bukseknap op, ville du alligevel ønske, at du havde holdt dig i skindet.
Annonse
Hvis du kan genkende scenariet, så kan videnskaben hjælpe. Forskere fra Aarhus Universitet har nemlig finkæmmet litteraturen og kondenseret det ned til en række konkrete råd til at undgå overspisning.
Det er blevet til rapporten “Råd til at lykkes med at undgå at spise for meget”, som er bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet.
– Vi er ikke ens, så det er ikke sikkert, at alle rådene virker lige godt for alle. Men vi har samlet dem, der er bedst videnskabeligt underbygget, siger en af forskerne bag rapporten, Susanne Hansen fra MAPP Centret på Aarhus Universitet.
Annonse
Flere fælder
Der er for eksempel tung videnskabelig evidens for, at det hjælper at spise langsomt og tygge din mad i længere tid.
– En del af mæthedsfornemmelsen og appetitreguleringen begynder faktisk, allerede idet man har maden i munden – og hænger sammen med smagen, konsistensen, og hvordan den er at tygge på, siger Susanne Hansen.
Hvis du køber ind i store portioner, råder forskerne til at dele det op i mindre portioner og få gemt det væk, du ikke vil spise med det samme.
Det gælder nemlig om, at det ikke skal være nemt at komme til at spise for meget. Derfor skal gryder og pander heller ikke med ind på spisebordet. Øs hellere en portion op ad gangen.
Kan skjule andre problemer
Køber du fastfood eller convenience food, skal du ikke spise det direkte af pakken, men anrette en portion på en tallerken. Så får du ikke per automatik spist hele molevitten.
Men der kan også ligge noget andet bag, hvis du igen og igen ikke formår at stoppe med at spise. Det fortæller Mette Fuglsang Larsen, som er coach i spisepsykologi.
– For rigtig mange danskere handler det ikke så meget om selve maden, men om, at der er nogle følelser, man undertrykker, siger hun.
Hun forklarer, at mange ikke længere mærker deres krop. Vi er småstressede og distraherede af andre faktorer – børnene, der larmer, og telefonen, der bipper.
– Mange oplever en uro i kroppen. Men mad udskiller dopamin i hjernen, og så kommer der ro på, forklarer Mette Fuglsang Larsen.
Derfor er hendes råd at være opmærksom på, om der kunne ligge noget andet bag, og give dig tid til at mærke dine følelser og din krop.
En kur der dur?
Forskning viser, at det kan være en fordel at indskrænke den tid, man spiser på et døgn til at ske inden for seks til otte timer.
Den resterende tid bør man faste. Det kan i sidste ende måske resultere i, at du lever længere, skriver CNN.
Gør gode ting for sundheden
En gennemgang af tidligere forskning af periodisk faste viser, at der er en lang række sundhedsmæssige fordele ved det.
Et forskningsprojekt udgivet i The News Englands Journal of Medicine kan periodisk faste hjælpe på blodsukkeret, vægttab og hjerte-kar-sygdomme.
Det kræver, at man enten benytter sig af periodisk faste, hvor tiden man må indtage mad er mellem seks og otte timer, hvert døgn, mens de resterende timer skal foregå fastende.
Men sundhedsfordelene kan også ses, hvis man benytter sig af 5:2-kuren, hvor man faster to gange om ugen eller på de dage indtager et minimum af 500 kalorier.
Du lever længere
I flere forsøg er det fundet, at faste kan være med til at forlænge livet.
Det har biokemiker og humanbiolog Anders Nedergaard tidligere på året forklaret til Newsbreak.dk.
– Det er veldokumenteret i en masse forskellige dyreforsøg, at begrænset fødeindtag kan virke livsforlængende. Det sker ved at mindske risikoen for kræft og livstilssygdomme. Dermed er det også ret sandsynligt, at faste også kan have en livsforlængende effekt i mennesker, siger Anders Nedergaard.
Anders Nedergaard anser dog ikke 16:8-ordningen som faste. Han mener, at faste er mindst 75 procent reduktion af energiindtaget i mindst 16 timer.
Der er generelt forskellige definitioner af, hvad faste kan betegnes som.
