Sædkvaliteten daler: Sådan kæmper du imod

Mange faktorer spiller ind på mænds sædkvalitet, og nogle af dem kan du selv forbedre.

Det er ikke kun mandens egen livsstil, der spiller en rolle for sædkvaliteten. Klik igennem galleriet for at se, hvad man kan gøre for at forbedre sædkvaliteten.
Det er ikke kun mandens egen livsstil, der spiller en rolle for sædkvaliteten. Klik igennem galleriet for at se, hvad man kan gøre for at forbedre sædkvaliteten.
Udgivet Opdateret

Fakta er at mange mænd døjer med lav sædkvalitet, men hvad skal man egentligt gøre, hvis man gerne vil forbedre sædkvaliteten?

Siden 1970’erne er mænds sædkvalitet i Europa, Nordamerika, Australien og New Zealand styrtdykket. Faktisk er vestlige mænds sædkvalitet mere end halveret fra 1973 til 2011, viser et stort internationalt studie fra Human Reproduction Update. I gennemsnit er koncentrationen af sædceller faldet med 1,4 procent om året i perioden.

Der er mange faktorer, der spiller ind på mænds sædkvalitet. Mens nogle af grundene er medfødte, er der også områder, hvor man selv kan sætte ind for at prøve at forbedre sædkvaliteten.

Er du fed så flyt røven

Det fortæller Tine Kold Jensen, professor i miljømedicin med speciale i mænds reproduktionsevne.

Ti gode råd til en fysisk mere aktiv arbejdsdag

Et nyt studie viser større effekt hos fysisk inaktive af at rejse sig og sætte sig mange gange dagligt end at af gå en tur.

Her er ti gode råd, der kan gøre en almindelig arbejdsdag mere fysisk aktiv for de fleste:

* Vend og drej dig på kontorstolen.

* Hæv skrivebordet inden frokostpausen, og inden du går hjem.

* Gå en kort tur på fem-ti minutter i frokostpausen.

* Hent én kop kaffe ad gangen i stedet for en hel kande.

* Hold walk-and-talk-møder.

* Gå hen til kollegaen i stedet for at ringe eller sende en mail.

* Stå op til foredrag og præsentationer bagest i lokalet.

* Stå op så meget som muligt i løbet af dagen ved det hæve-sænkebord, som danske arbejdspladser er velforsynede med.

* Hæv bordet hver gang du har telefonsamtaler.

* Lav konkurrencer om hvem der står mest op på kontoret.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed og Mikael Schneider: “Op af stolen. Gode råd til at undgå stillesidning.”

– Hos mænd der har marginalt dårlig sædkvalitet, altså lidt under det normale, kan man sige, at de skal prøve at tabe sig, dyrke mere motion, lade være med at ryge og skære ned på alkohol, og så kan det hjælpe lidt, siger Tina Kold Jensen og tilføjer:

– Hvis man er meget overvægtig, kan det have en betydning at tabe sig. Jo mere ekstremt, jo mere effekt vil man kunne se, hvis man ændrer livsstil.

Feber dræber sædceller

Ursula Bentin-Ley, speciallæge i gynækologi og klinikchef på Dansk Fertilitetsklinik, forklarer, at overvægt kan have en negativ effekt, fordi særligt det fedt, der sidder på maven, har østrogen-effekt – det vil sige, at man nedsætter testosteron-effekten, som er nødvendig for dannelsen af sædceller.

Sædcellerne dannes og modnes i løbet af tre måneder, og derfor kan man relativt hurtigt se en forbedring, hvis livsstilen kan hjælpe med at forbedre sædkvaliteten, siger hun. Det betyder også, at hvis manden får feber, så går der tre måneder, før sædkvaliteten er oppe på det sædvanlige niveau igen.

– Vi ved, at feber er rigtig skidt, for testikler skal ikke komme over 34 grader. Alt, der varmer testiklerne op, er ikke godt for manden, fortæller Ursula Bentin-Ley.

Giver cola lav sædkvalitet?

Ursula Bentin-Ley fortæller, at der er en gruppe mænd, som drikker enormt meget cola, og det ser ud til at hænge sammen med lav sædkvalitet.

– Men vi kan ikke sige, om det er colaen i sig selv, eller om det er livsstilen, de mænd har, der påvirker sædkvaliteten, siger Ursula Bentin-Ley.

En sund livsstil kan optimere chancerne at forbedre sædkvaliteten, men der er ingen garantier, siger professor Tina Kold Jensen.

– Det helt store problem er, at vi ikke ved, hvad den største synder for lav sædkvalitet er. Men hos nogle af dem, vi ser, der handler det om, hvad moren har været udsat for, mens hun ventede barnet. Testiklerne bliver grundlagt, allerede mens man er et foster, forklarer hun.

Gravide tag jer i agt

Hormonforstyrrende stoffer i morens livsstil er mistænkt for at påvirke fosteret, så testiklerne ikke falder ned i pungen før efter fødslen, eller så de skal opereres ned.

– Det nedsætter sædkvaliteten, for testiklerne har ikke godt af at ligge ved 37 grader, siger Ursula Bentin-Ley, speciallæge i gynækologi.

Allerede som foster lægges grundstenene for mandens sædkvalitet altså, og derfor lyder Tina Kold Jensens råd til gravide:

– Lad være med at ryge. Lev så sundt som muligt, og undgå så meget kemi som muligt. Det gør man bedst ved at vælge produkter med Svanemærket, og undgå hormonforstyrrende stoffer, som er under mistanke for at kunne påvirke fosterets sædkvalitet. Tina Kold Jensen oplever, at selv om mændene ændrer livsstil, er det ikke alle, der kan ændre på sædkvaliteten.

– Hvis ikke det hjælper, er der kunstig befrugtning. Man plejer at sige, at mellem otte og ti procent af en fødselsårgang kommer til verden med hjælp, siger hun.

Kilde: Tina Kold Jensen, Ursula Bentin-Ley.

Powered by Labrador CMS