Sender stikpille efter vælgerlussing

Martin Henriksen kom i byrådet selvom Dansk Folkeparti generelt gik tilbage

Martin Henriksen mener, at DF's tilbagegang skyldes landspolitikerne.
Martin Henriksen mener, at DF's tilbagegang skyldes landspolitikerne.
Udgivet Opdateret

Martin Henriksen, der har været udskældt fra flere steder i sit eget parti, blev Dansk Folkepartis eneste byrådsmedlem i Stevns.

Han kalder valgdagen "en lidt mærkelig dag", fordi DF generelt gik meget tilbage landet over.

Partiet skal have en grundig diskussion om, hvorvidt tingene skal gøres på en anden måde, siger han til TV 2.

- Der er selvfølgelig nogle landspolitiske tendenser, som helt klart er slået igennem lokalt. Det kan man ikke komme uden om, siger han til TV 2.

Thulesen sætter formandspost på spil

DF-formand Kristian Thulesen Dahl har også tidligere erkendt, at tirsdagens valgresultat ikke er tilfredsstillende.

Det betyder, at også hans formandspost bliver en del af evalueringen.

- Ja, det er klart. Vi kommer til at diskutere alt. Og intet er helligt, siger han til Ritzau.

Dansk Folkeparti ryger ud af en række byråd i eksempelvis Tønder, Rebild, Struer, Langeland og Lemvig.

Powered by Labrador CMS