Sker to gange om året: I løbet af dagen ændres det

Forårs- og efterårsjævndøgn er det tidspunkt – to gange om året – markeret i kalenderen som da, hvor vinter og sommer officielt mødes. Dag og nat er lige lange, lyder det.

Dog er det ikke helt sandt, at dag og nat er præcis lige lange, men bedst illustreret bliver det af månen, der reelt vil se fuldkommen todelt ud, når det præcis rammer forårs- og efterårsjævndøgn.

Hvis du skal opleve dette, kræver det imidlertid, at du står placeret på ækvator.

Forårsjævndøgn falder på den 20. marts de næste mange år, men kan også være den 19. eller den 21., mens efterårsjævndøgn som oftest ligger på og har ligget på 22. eller 23. september. Det veksler, fordi året ikke består af et præcist antal af dage. Derimod er året cirka 365 dage og en kvart, hvorfor der sker en forskydning.

Løsningen kalder vi skudår, hvor der hver fjerde år lægges en ekstra dag ind. Det påvirker altså også jævndøgn.

De fleste vil være bekendt med udtrykket om, at jævndøgn betyder, at dag og nat er lige lange, men det kan altså ret hurtigt konstateres hos for eksempel Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), at det ikke er tilfældet.

I en længere forklaring på DMIs hjemmeside fremgår det essentielt, at det faktisk skyldes en afbøjning af solens lys. Den står jordens atmosfære for. Når solen står ved horisonten, sker denne atmosfæriske refraktion, der resulterer i, at solen kan ses nogle minutter længere både før solopgang og efter solnedgang.

De nærmeste år falder forårs- og efterårsjævndøgn på følgende dage:

2019: 20. marts og 23. september
2020: 20, marts og 22. september
2021: 20. marts og 22. september
2022: 20. marts og 23. september

Vintertid og sommertid er i øvrigt først senere på året i forhold til jævndøgn.

• Har du ikke stillet DETTE ur kan det blive dyrt
• Én knap kan redde din og din families liv