Slamsuger eksploderer: Mand i livsfare

En person er i livsfare efter en eksplosion på virksomheden Nord i Fredericia. Foto: fredericiainfo.dk.
Udgivet Opdateret

En 57-årig mand er onsdag morgen i livsfare efter en eksplosion i en slamsuger.

En 57-årig mand er tidligt onsdag morgen blevet fløjet til Rigshospitalet i København efter en eksplosionsagtig brand i Fredericia.

Manden var i færd med at tømme en slamsuger for spildolie i forbindelse med sit arbejde hos det tidligere Kommunekemi – nu Nord på Vejlbyvej, da der pludselig skete en eksplosion.

– Manden bliver alvorligt forbrændt og er formentlig i livsfare, siger vagtchef Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi til Ritzau.

De nærmere omstændigheder omkring ulykken, der skete kort før klokken syv, er endnu ikke klarlagt.

Et vidne overværede ulykken. Vedkommende vil nu blive afhørt.

Se video fra ulykken nedenunder…

/ritzau/

Powered by Labrador CMS