Annonce
Sommerhus gik op i flammer
Et sommerhus i Nordjylland er natten til mandag brændt ned til grunden.
Et sommerhus på Pirken 37 i Klitgård brød natten til mandag i brand, skriver Nordjyske.dk.
Branden blev anmeldt klokken 03.56, og da brandvæsenet ankom stod huset totalt i flammer.
Annonce
– Bygningen var helt overtændt, og den ene ende af sommerhuset var brændt ned, fortæller indsatsleder Søren Korsgaard til Nordjyske.dk.
Der var ingen personer i sommerhuset, der brændte fuldstændig ned til soklen.
Politiets teknikere skal nu forsøge at fastlægge brandårsagen. Sommerhuset er uden strøm, og der var kraftig regn, da ilden brød ud.