Sommertogt: Regentparret kommer til Aabenraa

Kongeskibet Dannebrog lægger i år vejen forbi Ebeltoft, Vejle og Aabenraa. Arkivfoto: Keld Navntoft/Scanpix
Udgivet Opdateret

I forbindelse med regentparrets sommertogt med Kongeskibet Dannebrog besøger Dronning Margrethe og Prins Henrik Aabenraa

Den 4. september lægger Kongeskibet Danebrog til i Aabenraa.

Borgmester Thomas Andresen glæder sig over, at Regentparret besøger Aabenraa:

– Vi er meget beærede over Regentparrets besøg og glæder os til at vise Regentparret noget af alt det, som Aabenraa har at byde på. Jeg er sikker på, at kommunens borgere vil være med til at vise Aabenraa Kommune frem fra sin bedste side og give Regentparret en dejlig og festlig dag i Aabenraa, udtaler borgmester Thomas Andresen.

Kongeskibet Dannebrog starter årets besøg på Færøerne, hvor de er fra den 15.-19 juni. Derefter går turen til Grønland, hvor Regentparret aflægger besøg fra den 9.-23. juli. 1. september aflægger Regentparret besøg i Ebeltoft, hvorefter turen går til Vejle og sidst Aabenraa.

Powered by Labrador CMS