Spar penge op til din sommerferie 2019

Nu er de fleste efterhånden kommet tilbage fra sommerferie, og det er derfor allerede tid til at tænke på næste sommerferie.

Arkivfoto: Heymate.
Offentliggjort Sidst opdateret

Cirka hver femte dansker oplever, at de mangler penge til at rejse til fjerne destinationer, og udenlandsk sommerferie er derfor ikke en selvfølge.

Det kræver hårdt arbejde at invitere familien på ferie, og derfor vil vi i denne artikel komme med de bedste råd til, hvordan du bedst sparer op til din ferie.

Læg et budget

Efter du er kommet tilbage fra sommerferie, kan du nu begynde at lave et budget over din økonomi de næste mange måneder op til sommerferien. Undersøgelser viser, at 35% af danskerne ikke sparer op til ferie, og derfor er budgettering meget aktuelt at nævne.

Dit budget vil give dig et overblik over, hvor mange penge du har til en ferieopsparing det pågældende år. Men det giver dig også et overblik over, hvilke udgiftsposter du kan spare på.

Når du har lavet budgettet, kan du se, hvor mange penge du skal lægge til side hver måned, for at få råd til en ferie. Jo flere måneder du har lagt penge til side, jo større vil din ferieopsparing naturligvis blive, og det er derfor at du allerede skal i gang nu.

Læg ugentlige madplaner

Det er svært at rykke ved de faste udgifter, så mange vil opleve at madposten er et sted, de kan spare. De fleste mennesker bruger flere penge på mad end de egentligt har brug for, og derfor vil det være en god ide at lave madplaner. Det er helt vildt effektivt i forhold til at spare penge og tid i hverdagen.

Et godt råd er at sætte jer sammen hver søndag og planlægge jeres måltider til den kommende uge. Tag udgangspunkt i tilbudsaviserne, så du får de sprødeste tilbud og samtidig får mere for dine penge.

Køb ind 2 gange om ugen, og hold dig til den indkøbsliste, du lavede sammen med din familie.

Denne metode vil også spare dig for en masse timer i supermarkederne, som du kan bruge på at slappe af efter en lang arbejdsdag.

Spar på fornøjelser

Hvis du er en aktiv livsnyder med mange månedlige fornøjelser som at gå i biografen, ryge, tage på cafe mv. skal disse kraftigt reduceres, hvis du ønsker at have råd til din drømmeferie. Der skal selvfølgelig være plads til, at du kan hygge dig og se dine venner og familie, men det kan altså godt gøres andre steder end på den dyre cafe i gågaden.

Tag i stedet initiativ til at lave ting med dine venner, som ikke koster dig noget. Du kan eksempelvis invitere dem hjem til dig selv eller gå en tur i skoven. Det hele handler om prioritering!

Hvis dit budget ikke rækker til en ferie, kan du med fordel låne penge, da det er vigtigt at sætte tid af til at afkoble fra hverdagen for en kort stund.

Produceret af Heymate

Powered by Labrador CMS