Spritstiv mand brager ind i politibil

Dumt med dumt på.

En medarbejde i Fakta fattede mistanke – og ringede efter politiet. Og så gik det galt. Foto: Colourbox.
Udgivet Opdateret

Man kan næppe sige, at en 41-årig – beruset – mand forsøgte at gå i ét med tapetet – eller med andre bilister – da han søndag ville liste bilen ud fra en parkeringsplads på Gl. Århusvej i Viborg.

Tværtimod kører han direkte ind i en politibil – der var på vej for at anholde ham.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Forinden havde den 41-årige været en tur i Fakta, hvor en medarbejder, der mistænkte, den 41-årige var påvirket, kontaktede politiet.

Både det faktum, han kørte direkte ind i politibilen, og han blæste alkometeret op over det tilladte, bar kun ved til det mistanke-bål.

“Han blev derfor sigtet både for alkoholkørsel og for at være skyld i et færdselsuheld”, skriver Folkebladet, der også kan fortælle, at ingen kom til skade ved uheldet. .

Powered by Labrador CMS