Stort nedbrud hos streamingstjeneste

Musikstreamingtjenesten Spotify er tirsdag aften ramt af et nedbrud og kan ikke tilgås

Udgivet Opdateret

Opdatering klokken 20:55: Det ser umiddelbart ud til, at Spotify er oppe at køre igen.

Hvis du i skrivende stund går og drømmer om at høre din yndlingssang på musiktjenesten Spotify, må du gå skuffet hjem. 

Den populære musikstreamingstjeneste er nemlig i øjeblikket ramt af et større nedbrud. 

Det vil derfor ikke være muligt at logge ind på Spotify. 

Det melder flere brugere af musiktjenesten på hjemmesiden 'Downdetector,' hvor man kan rapportere om tekniske problemer hos en række apps og programmer. 

Hjemmeside også ramt

Heller ikke Spotifys onlineunivers med et stort udvalg af sange kan tilgås i øjeblikket. 

Musiktjenestens hjemmeside er nemlig også nede tirsdag aften. 

Det vides endnu ikke, hvad årsagen til problemerne skyldes.

Opdateres...

Powered by Labrador CMS