Syvårig dreng fundet livløs på bunden af svømmebassin

En forhenværende Falck-redder fandt drengen

Udgivet Opdateret

En syvårig dreng blev torsdag eftermiddag fundet livløs på bunden af badebassinet i Limfjords Camping og Vandland ved Spøttrup. Det skriver TV Midtvestder har været i kontakt med Midt- og Vestjyllands Politi. 

Det har Newsbreak.dk ikke haft held med, men til TV Midtvest fortæller vagtchef Allan Riis, at drengen blev fundet af en tidligere Falckredder.

– Han fik ham trukket op af vandet og gav livreddende førstehjælp. Og i løbet af kort tid kom drengen til bevidsthed og kunne selv trække vejret, fortalte Allan Riis til TV Midtvest torsdag.

Drengen blev efterfølgende kørt til kontrol på Regionshospitalet i Viborg. Han skulle være uden for livsfare, efter at den forhenværende Falckredder reagerede hurtigt og effektivt.

Powered by Labrador CMS