Ti ting i dit køkken du aldrig vil savne

Hvis du ønsker at organisere dit køkken, handler det om at få alt ud af skabe og skuffer. I hvert fald, hvis du spørger oprydningsekspert

KAn du finde ti ting i dit køkken du aldrig vil savne? Eller se med her og få inspiration.
KAn du finde ti ting i dit køkken du aldrig vil savne? Eller se med her og få inspiration.
Udgivet Opdateret

Du kender måske det med, at du ikke lige kan finde låget til plastikbøtten, hvor du havde tænkt dig at gemme resterne fra aftensmaden.

Eller at du må lede alle køkkenskufferne igennem for at finde en citronpresser, så du kan lave den dressing med citronsaft, du havde drømt om.

Det kan være en svær opgave at holde sit køkken organiseret, så du ikke skal gennemrode skuffer og skabe for at finde de basale køkkenting.

-Riv plasteret af

Organiseringsekspert Marianne Gammelgaard har skrevet bogen "Ryd op", hvor hun kommer med konkrete leveregler og værktøjer til at organisere hjemmet og skabe overblik over sine ting.

Og ifølge hende er der kun én ting at gøre, hvis du skal organisere dit køkken fra bunden af.

- Riv plasteret af. Alt skal ud af skabene og inddeles i kategorier, lyder det fra Marianne Gammelgaard.

Alt skal ud

- Hvis det roder, så står alle kaffekopperne nødvendigvis ikke samlet det samme sted.

- Derfor skal det hele ud og grupperes, så alle kopper er sammen, alle glas er sammen og så videre, er hendes råd.

På den måde finder du ifølge hende frem til de ting, som er i overskud, og som skal smides ud – eksempelvis grydelåg eller plastikbøtter.

Start med 'helvedsskuffen'

Hvis du er i tvivl om, hvor du skal starte, foreslår Marianne Gammelgaard, at du begynder med helvedesskuffen. Og med helvedesskuffen, mener hun skuffen med alle plastikbøtter og andet plast.

- Helvedesskuffen er et sjovt sted at starte, hvis du er i tvivl, om du har et organiseret hjem. Ofte er den fyldt med mange bøtter i forskellige former, som ikke kan stå oven i hinanden.

- Og her skal det hele naturligvis også ud, så du kan se, hvad du har, siger Marianne Gammelgaard.

HER ER DE TI TING DU ALDRIG VIL SAVNE

* Plastikbøtter og beholdere uden låg og i størrelser, du aldrig bruger.

* Sløve knive.

* Non-stick-pander, der har mistet overfladen.

* Køkkenmaskiner, du aldrig bruger.

* Ting, du har to eller tre af. Her mener hun dog ikke tallerkener eller glas, men decilitermål eller salt- og peberholdere.

* Viskestykker, der ikke suger vand.

* Mærkelige kageforme.

* Reklameglas og enlige kaffekopper - især dem med skår.

* Plastikposer - og posen med plastikposer.

* Overflødigt køkkenværktøj.

Kilde: "Ryd op" af Marianne Gammelgaard
Powered by Labrador CMS