Tidligere topdommer Peter Mikkelsen er død
Den tidligere fodbolddommer døde efter lang tids sygdom.
Den tidligere fodbolddommer Peter Mikkelsen er død, 58 år gammel. Det oplyser vennen og kollegaen Kenn L. Hansen på Twitter.
– Peter var ud over Danmarks bedste dommer nogensinde et unikt væsen og en af mine bedste venner, skriver Kenn L. Hansen.
Gennem 90’erne dømte Peter Mikkelsen ved flere store slutrunder, og han blev to gange kåret til verdens bedste indenfor sit fag.
Det skriver B.T., der også skriver, at Peter Mikkelsen siden 2009 har været ramt af modermærkekræft.
Peter Mikkelsen er til aften sovet stillet ind efter lang tids sygdom omgivet af familien. Familien ønsker ikke spørgsmål, så det beder jeg alle respektere. Peter var ud over Danmarks bedste dommer nogensinde et unikt væsen & en af mine bedste venner. Han vil savnes verden over❤️
— Kenn L. Hansen (@HansenKenn) January 30, 2019
Kenn L. Hansen skriver, at Peter Mikelsen sov stille ind onsdag aften, og at familien ikke ønsker spørgsmål til situationen.