Turist død i København: Fundet livløs i sø

En forbipasserende fandt tirsdag en mand, der lå livløs i central sø i København. Nu er manden, en kinesisk turist, død.

Udgivet Opdateret

Opdatering klokken 21.44:

Københavns Politi oplyser til Ritzau, at manden er død.

Der er tale om en kinesisk turist på omkring 70 år. Den kinesiske ambassade blevet orienteret om dødsfaldet, fortæller vagtchefen til Ritzau.

Politiet ved stadig ikke, hvordan manden endte i vandet.

– Det undersøger vi. Nu bliver der et retslægeligt ligsyn. Vi hælder mod, at det er en tragisk ulykke af en art, som er sket, siger vagtchef Carsten Reenberg.

Original artikel:

Det var en forbipasserende, der tirsdag opdagede en livløs mand i vandet i Sortedamssøen midt inde i København. Søen adskiller København K fra Nørrebro, og flere tusinde mennesker passerer hver dag.

Se video hos Local Eyes.

Ifølge Københavns Politi indløb der klokken 13.41 en anmeldelse via alarmcentralen 112 om fundet, og Hovedstadens Beredskab rykkede blandt andre ud.

Manden blev i livløs tilstand reddet op af vandet. Ved 17.30-tiden fortæller Carsten Reenberg, politiets vagtchef, til Newsbreak.dk at mandens tilstand beskrives som kritisk.

På stedet blev der givet livgivende førstehjælp, inden manden bliver kørt på Rigshospitalets Traumecenter. Det er uvist hvor længe, han har ligger i vandet.

De pårørende til manden er endnu ikke underrettet, og derfor ønsker vagtchefen ikke at fortælle, hvor gammel manden er.

– Jeg kan ikke sige mere, slutter Reenberg.

Powered by Labrador CMS