Ubådsag: Peter Madsen skal ikke tvangindlægges

Peter Madsen, der er sigtet for drabet på den 30-årige journalist, Kim Wall, har besluttet frivilligt at lade sig mentalundersøge.

Hvorfor løj Peter Madsen for politiet, da han til at starte med påstod, at han havde sat Kim Wall af på Refshaleøen? Politets seneste udmeldinger slår fast, at ubåden ikke vendte tilbage til land, inden den blev sænket. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix. KLIK VIDERE OG SE FLERE MYSTISKE UBESVAREDE SPØRGSMÅL FRA SAGEN.
Hvorfor løj Peter Madsen for politiet, da han til at starte med påstod, at han havde sat Kim Wall af på Refshaleøen? Politets seneste udmeldinger slår fast, at ubåden ikke vendte tilbage til land, inden den blev sænket. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix. KLIK VIDERE OG SE FLERE MYSTISKE UBESVAREDE SPØRGSMÅL FRA SAGEN.
Udgivet Opdateret

Under det seneste retsmøde i Københavns Byret, nægtede den drabssigtede Peter Madsen at lade sig mentalundersøge. Det ville i givet fald betyde, at han skulle tvangsindlægges. Men det er der vendt op og ned på nu, for Peter madsen har nemlig besluttet, at han nu alligevel gerne vil lade sig mentalundersøge  – helt frivilligt. Det oplyser specialanklager Jakob Buch-Jepsen til TV 2.

– Vi har i fredags fået ændret i retsbogen, således at mentalundersøgelsen nu kan ske ambulant i stedet for under tvangsindlæggelse, siger Jakob Buch Jepsen til tv-stationen og uddyber:

– Han skal altså ikke tvangsindlægges på retspsykiatrisk afdeling, Han skal sidde i fængslet som arrestant, og så vil han blive kørt frem og tilbage til retspsykriatisk klinik, hvor han vil blive undersøgt, siger Jakob Buch-Jepsen.

Hævder der skete en ulykke

Peter Madsen blev varetægtsfængslet den 12. august sigtet for drabet på den svenske journalist Kim Wall, med hvem han var ude at sejle i ubåde Nautilus. De stævnede ud fra Københavns Havn en 10. august om aftenen.

Ubåden kom ikke som ventet tilbage til Københavns Havn og derfor blev en storstilet eftersøgning sat i værk natten til den 11. august.

Ubåden blev spottet igen den 11. august om formiddagen i Købe Bugt, hvor den kort efter sank. Peter Madsen var den eneste, der blev reddet fra ubåden.

Her er Peter Madsens forklaring i hovedtræk

null

Efterfølgende har Peter Madsen forklaret, at Kim Wall døde ombord på ubåden i en ulykken. Kim Walls torso (hendes krop uden arme, ben og hoved) er senere blevet fundet skyllet i land ved Amager. Peter Madsen fastholder imidlertid, at han begravede Kim Wall i hel tilstand til søs.

Powered by Labrador CMS