Udeblev fra Fogedretten: Politi brugte gas for at anholde pistolmand

Arkivfoto: Shutterstock.
Udgivet Opdateret

Anholdelsen af en 47-årig mand i Magleby på Langeland udviklede sig søndag dramatisk.

Manden nægtede at følge med og truede med en pistol, så politiet måtte tage hårdhændede midler i brug, skriver fyens.dk.

Manden, som var blevet væk fra en sag i fogedretten, rettede pistolen mod de to betjente, der skulle hente ham med på stationen. Betjentene tilkaldte derfor ekstra mandskab, men da manden fortsat nægtede at lade sig anholde, måtte politiet skyde gas gennem vinduerne.

Gassen fik dog heller ikke manden til at overgive sig, og til sidst rykkede betjentene ind i huset, hvorefter den 47-årige overfaldt en betjent med et kosteskaft og en pose med kattegrus.

Manden er nu sigtet for vold og truster mod politiet, skriver fyens.dk.

BNB

Powered by Labrador CMS