Ulykkesramt flyselskab dropper upassende konkurrence

Nummer 7: Malaysia Airlines. Foto: Joshua Paul/AP
Udgivet Opdateret

Malaysia Airlines har trukket en konkurrence tilbage, hvor passagerer skulle svare, hvad de ville nå, inden de dør

Malaysia Airlines, der inden for det sidste år har oplevet to store flyulykker, har droppet et markedsføringsfremstød, der for mange virkede bizart og malplaceret. I marts forsvandt Malaysia Airlines-flyet MH 370 sporløst sammen med 239 mennesker ombord. I juli blev flyet MH 17 fra samme selskab skudt ned over Ukraine og samtlige 298 mennesker ombord omkom.

I sidste uge lancerede flyselskabet så ifølge blandt andre Time en konkrrence, hvor man kunne vinde gratis flybilletter og ipads, hvis man delte sin såkaldte “bucket list” med flyselskabet. En “bucket liste” er en liste over ting, man vil nå, inden man dør.

Konkurrencen gik under det noget uheldige navn “My Ultimate Bucket List“.

Når man tager selskabets nlige tragedier i betragtning virker denne markedsføringsplan ikke videre gennemtænkt, og den er da også blevet trukket tilbage nu.

Mange har kommenteret sagen på sociale medier, hvor de fleste har undret sig gevaldigt over Malaysia Airlines’ mangel på situationsfornemmelse.

Powered by Labrador CMS