Ung mand i kritisk tilstand 

Tidligt tirsdag morgen var en 25-årig involveret i en alvorlig ulykke nær Herning. Pårørende er underrettet

Offentliggjort Sidst opdateret

DOWNLOAD VORES GRATIS APP

Vil du altid være opdateret? Så download app'en 'Nyheder.dk' til din smartphone HER

En 25-årig mand er i kritisk tilstand efter en trafikulykke på Midtjyske Motorvej ved Herning tidligt tirsdag morgen.

Det oplyser Thomas Hald, der er vagtchef i Midt- og Vestjyllands Politi.

Manden er bragt til Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Ulykken skete klokken 05.29, da manden i sin bil ramte autoværnet på motorvejen.

- Bilen ender på tværs af venstre vognbane, og en bagfrakørende bil kører ind i siden, og føreren blev kastet ud af bilen, siger Thomas Hald.

Den 25-åriges pårørende er underrettet om ulykken.

Motorvejen er genåbnet efter ulykken.

Der har været flere andre uheld med materiel skade tirsdag morgen som følge af glatføre.

- Generelt har vi utrolig meget glatføre, og der kommer stadig anmeldelser fra folk, der kører af vejen, siger vagtchefen.


Powered by Labrador CMS