Ung mand smadrer sin far med cricket-bat

En 20-årig mand gav sin far en tur til Rigshospitalet. Med et cricket-bat.

En 20-årig man gik natten til søndag amok på sin far med et cricket-bat. Foto: Colourbox.
En 20-årig man gik natten til søndag amok på sin far med et cricket-bat. Foto: Colourbox.
Udgivet Opdateret

En ung mand gik natten til søndag amok på sin far med et cricket-bat.

Det bekræfter Carsten Andersen, kommunikationsrådgiver hos Midt- og Vestsjællands Politi, over for Newsbreak.dk.

En familiefest i byen Gevninge Lejre Kommune endte dramatisk, da en 20-årig mand gik amok med et cricket-bat. Ikke nok med det, den person, det gik ud over, var den unge mands far.

Ovefaldet skete ved 03-tiden natten til søndag, da en 20-årig hjemmeboende søn overfaldt sin far med cricket-battet. Det skriver Sjællandske.

De nærmere omstændigheder kendes ikke, men der var en hel del alkohol indblandet, oplyser af vagthavende hos Midt- og Vestsjællands Politi René Søe Pedersen til bladet.

Faderen, der netop er fyldt 50 år, er endt på Rigshospitalet som følge af overfaldet.

– Han er stadig indlagt, og vi har løbende kontakt med Rigshospitalet for nyt om hans tilstand, siger René Søe Pedersen.

Faderen er blandt andet blevet slået på armen med det 1,2 kilo tunge bat, og han skal desuden have pådraget sig en hjernerystelse.

Den 20-årige blev søndag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev løsladt.

– Men vi opretholder selvfølgelig sigtelsen, siger Carsten Andersen.

Powered by Labrador CMS