Venstre overhaler Socialdemokratiet som største borgmesterparti

Socialdemokratiet har ikke længere flest borgmesterposter efter kommunalvalget

Offentliggjort

Venstre bliver største borgmesterparti

Venstre har overhalet Socialdemokratiet som det største borgmesterparti efter kommunalvalget.

Socialdemokratiet oplever tilbagegang med færre borgmesterposter og mandater end tidligere.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Venstre bliver det største borgmesterparti ved kommunalvalget.

Partiet kan ikke længere overhales af Socialdemokratiet. Sådan er status onsdag morgen, dagen efter at kommunalvalget blev afholdt i landets 98 kommuner.

Det sker, selv om Socialdemokratiet bliver det største parti ved valget.

Borgmesterposter 

Venstre har 39 poster, mens Socialdemokratiet har 26. Der mangler endnu at blive fordelt 10 borgmesterposter.

Ved valget i 2021 fik Socialdemokratiet 44 borgmesterposter, mens Venstre fik 34.

Socialdemokratiet i tilbagegang 

Socialdemokratiet bliver trods tilbagegang det største parti ved kommunalvalget med 23,2 procent af stemmerne.

Det er en tilbagegang på 5,2 procentpoint siden valget i 2021, hvor partiet fik 28,4 procent af samtlige stemmer.

Det betyder, at partiet nu har 599 mandater på landsplan, hvilket er et fald på 156.

Statsminister Mette Frederiksen holder tale under Socialdemokraternes valgfest på Arbejdermuseet i København tirsdag den 18. november 2025. Den 18. november afholdes der kommunal- og regionalvalg i Danmark.. (Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix)

Mister flertal og borgmesterpost 

I en socialdemokratisk højborg som Frederikshavn mistede Socialdemokratiet sit absolutte flertal, og partiet er ikke en gang størst i kommunen længere.

I Gladsaxe mistede Socialdemokratiet borgmesterposten, som partiet havde haft i over 100 år.

Socialdemokratiets næstformand, Marie Stærke, mistede også borgmesterposten i Køge Kommune.

Venstre i tilbagegang 

På Fanø og Læsø bliver Socialdemokratiet end ikke repræsenteret.

Næststørst bliver Venstre med 17,9 procent af stemmerne, hvilket er en tilbagegang på 3,3 procentpoint.

Venstre får 521 mandater på landsplan, hvilket er 99 færre end i dag.

Powered by Labrador CMS