Verdens mest nuttede politihund klar til kamp

Politiet har fået et nyt medlem: En 'trøstehund'.

Udgivet Opdateret

Politihunde er som sådan ikke noget nyt. Alligevel er en ny af slagsen, men helt andre opgaver, nu blevet indlemmet i en politikreds: Den skal være støtte og trøst ved blandt andet ulykker.

Det skriver Pittsburgh Bureau of Police, som altså er golden retrieveren Zanes ny arbejdsplads.

Facebook skriver politiet i Pittsburgh, at Zane, der er ni uger gammel, er den første ‘trøste-hund’. Den skal altså støtte ved blandt andet kritiske og traumatiske ulykker.

Derudover skal den også være en slags akkumulator mellem befolkningen og politiet.

Beroligende indflydelse

Ved masseskyderiet i Tree of Life-synagogen i oktober 2018 i Pittsburgh, hvor 11 personer blev dræbt, ankom hundeførere fra hele landet til gerningsstedet for at støtte både lokalbefolkningen og redningsmandskabet.

– Jeg lagde mærke til, at folk under afhøringerne var angste og ikke havde lyst til at være der, men så snart hundene kom, kunne man se, de blev mere rolige, siger Carla Kearns fra Pittsburgh Police.

Derfor kom hun op med ideen om ‘trøste-hunden’, som altså blev Zane.

På hebraisk betyder Zane ‘Gave og bedt for’.

Det bliver betjenten Victoria Bush, der bliver Zanes hundefører. Bush er er uddannet i krisehåndtering og kommunikation.

Klap løs

Normalt er det ikke tilladt at klappe, nusse og snakke med afdelingens politihunde, men også her bliver Zane noget særligt. Han vil være at finde, når ofre for vold skal afhøres, ligesom han altså vil være til stede ved for eksempel større ulykker.

Derudover skal han deltage i forskellige arrangementer i lokalsamfundet. Det forventes, han for alvor træder ind i korpset om seks til otte uger. I de uger skal han trænes. Herefter bliver han officielt edsvoret – og får endelig sit politiskilt.

Powered by Labrador CMS