Vestas-aktier sendt på rekordkurs

Newspaq
Udgivet Opdateret

Investorerne kvitterer for opjustering og godt regnskab fra Vestas. Aktien stiger med 17 procent.

Vestas-aktien stiger fredag eftermiddag omkring 17 procent efter regnskab med opjustering. Hvis niveauet holder, vil det være den største stigning siden 26. november 2012, hvor aktien lukkede med en stigning på 21 procent.

Med fredagens stigning i aktiekursen koster en aktie i Vestas omkring 235 kroner. Dermed har Vestas mere end tidoblet sin markedsværdi, siden aktierne skrabede bunden i november 2012 med 23,25 kroner.

Vestas meddelte fredag morgen, at selskabet opjusterer forventningerne til årets omsætning fra mindst 44,6 milliarder kroner til nu op mod 52 milliarder kroner.

Også mål for pengestrømme og overskudsgrad løftes.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS