Vild brand: En person slemt forbrændt – personer skal holde sig væk

Lige nu kæmper brandvæsenet mod flammerne.

Det er her i Algade, på venstre hånd, hvor brandfolk lige nu kæmper mod flammerne. Foto: Google Street View.
Udgivet Opdateret

Lige nu hærger en vild brand en større beboelsesejendom i Algade i Skælskør.

Branden blev anmeldt lørdag morgen et par minutter over klokken 6.

I bygningen blev der fundet en person, der blev reddet ud.

– Han er svært forbrændt i ansigtet og er nu bragt til Slagelse Sygehus, siger Stefan Jensen, vagthavende hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til Newsbreak.dk.

Brandvæsenet kæmper altså stadig mod flammerne i bygningen.

– Men der er ikke fundet flere personer, siger Stefan Jensen.

Der er ikke på nuværende nogen tidshorisont for, hvornår branden vil være slukket.

– Men det kommer til at tage flere timer, siger Stefan Jensen.

Politiet er ikke klar over, hvordan branden er opstået – den skal efterforskes, når det er muligt at komme ind i bygningen.

– Og vi har jo ikke kunnet snakke med den tilskadekomne endnu, siger Stefan Jensen med hensyn til personens alvorlige tilstand.

I forbindelse med branden er Algade spærret – og vil altså være det i et godt stykke tid.

Powered by Labrador CMS