YouSee ramt af stort nedbrud

Heldigvis for kunderne er landskampen udsat grundet strømsvigt på stadion i Wien

Udgivet Opdateret

Opdatering: Klokken 21.48. 'Vi har aktiveret begrænset tilstand hvilket betyder at man nu kan se Live-tv kanaler via vores app og på tv.yousee.dk,' lyder den seneste udmelding fra YouSee.

Det er ikke kun stadion i Wien, der er ramt kort før landskampen mellem Østrig og Danmark. 

YouSee er nemlig i øjeblikket ramt af et stort nedbrud på Yousee TV & Film-appen. 

Det oplyser YouSee på sin Facebook-side. 

'Der er lige nu problemer med at logge ind på YouSee TV & Film-appen og at logge ind på tv.yousee.dk,' skriver de på Facebook. 

Beklager mange gange

YouSee oplyser samtidig kort, at de arbejder i højtryk på at løse fejlen. 

'Vi beklager fejlen mange gange. Og vi har fuldt fokus på at finde en løsning, så du kan logge på igen,' afslutter de opslaget. 

Yousee oplever lige nu problemer på deres streamingsapp.
Yousee oplever lige nu problemer på deres streamingsapp.
Powered by Labrador CMS