Dansk stjerne er gravid

Den alsidige Viborg-spiller Maria Fisker venter sit andet barn og er ude resten af sæsonen, melder klubben

Gravid Maria Fisker får Viborg til at hive U19-spiller op
Gravid Maria Fisker får Viborg til at hive U19-spiller op
Udgivet Opdateret

Viborg HK har valgt at rykke venstrefløjen Laura Holm fra U19-holdet op i ligatruppen. Det sker, fordi rutinerede Maria Fisker er gravid.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

- Først og fremmest er vi bare rigtig glade på Marias og Jeppes vegne, og selv om det lyder helt vildt, er der jo bare noget, der er større end håndbold, siger cheftræner Jakob Vestergaard til vhk.dk.

Det er anden gang i karrieren, den nu 31-årige spiller tager en pause fra håndbolden for at forøge familien. Hun har i forvejen en søn.

Kendt som venstrefløj

Den mangeårige landsholdsspiller har det meste af karrieren slået sin folder på venstre fløj, men hun kan også dække pladser i bagkæden.

Det har hun blandt andet gjort i Viborg.

På venstrefløjen er de grønblusede dækket udmærket ind med landsholdsprofilen Lærke Nolsøe, som altså får unge Laura Holm under sine vinger i resten af sæsonen.

Maria Fisker er sat til at føde til sommer.

Powered by Labrador CMS