Sådan er opstillingen mod Tjekkiet

Yussuf Poulsen er kommet sig over sin baglårsskade, men indleder EM-kvartfinalen mod Tjekkiet på bænken

Kasper Dolberg jubler her efter sin anden scoring i EM-ottendedelsfinalen mod Wales i sidste uge. Lørdag skal han forsøge at gøre det onde ved Tjekkiet i kvartfinalen.
Kasper Dolberg jubler her efter sin anden scoring i EM-ottendedelsfinalen mod Wales i sidste uge. Lørdag skal han forsøge at gøre det onde ved Tjekkiet i kvartfinalen.
Udgivet Opdateret

Der er ingen ændringer i fodboldlandsholdets startopstilling lørdag aften i EM-kvartfinalen mod Tjekkiet, hvis man sammenligner med de 11 spillere, der startede inde i sidste uges ottendedelsfinale mod Wales.

Det fremgår af Danmarks holdopstilling til kvartfinalen i Baku.

Yussuf Poulsen er klar igen efter sin baglårsskade. Men han må altså indlede opgøret på bænken.

Syg spiller tilbage

Poulsen har på forhånd proklameret, at han formentlig kun kan holde til at spille cirka 60 minutter, hvilket formentlig er en del af forklaringen på, at han ikke starter inde.

Heller ikke Daniel Wass, der missede ottendedelsfinalen med sygdom, vender tilbage i startopstillingen. Han er dog frisk nok til at sidde på bænken.

Danmarks startopstilling til kvartfinalen ser ud som følger (3-4-3):

Kasper Schmeichel - Andreas Christensen, Simon Kjær, Jannik Vestergaard - Jens Stryger Larsen, Pierre-Emile Højbjerg, Thomas Delaney, Joakim Mæhle - Martin Braithwaite, Kasper Dolberg, Mikkel Damsgaard.

Kvartfinalen begynder klokken 18 dansk tid.

Danmark i EM

Danmark startede som bekendt hårdt ud med en topspiller, der kollapsede og herefter en tabt kamp til Finland.

Det var på et hængende hår, det danske landshold fik sig reddet ud, men det var til gengæld også med maner. 

Efter en 1-0 sejr til Finland og efterfølgende en 2-1 sejr til Belgien skulle Danmark finde vinderheldet frem

Og det kom, da Belgien vandt 2-0 over Finland mens Danmark tævede Rusland i en 4-1 sejr. 

Kilde: UEFA
Powered by Labrador CMS