Brand: Tre unge kvinder er fundet døde

En fjerde person savnes fortsat

BOLIGBRAND: Røg stiger fra det udbrændte hus i Hamar, hvor tre unge kvinder er fundet omkommet.
Offentliggjort

Tre unge kvinder er fundet omkommet efter en voldsom boligbrand i Hamar i Norge mandag morgen. 

En fjerde person er stadig savnet, oplyser de lokale politimyndigheder.

Branden, der startede tidligt om morgenen, har også forårsaget skader på et nabohus på grund af varme og røg.

Det skriver NRK.

Krisestab aktiveret

Kommunen i Hamar har aktiveret krisestab og arbejder tæt sammen med politi og brandvæsen for at håndtere situationen.

Universitetet i Innlandet har aflyst undervisning på grund af røgen, der kan ses og mærkes over store dele af byen. 

Branden er endnu ikke slukket, og årsagen til branden er stadig ukendt, skriver NRK.

Powered by Labrador CMS