De døde også i filmulykker

Filmfotografen Halyna Hutchins er død under en filmindspilning, efter hun blev ramt af skud. Gennem tiden har filmulykker også kostet skuespillere livet

I 1982 mistede skuespilleren Vic Morrow hovedet, og to vietnamesiske børn blev dræbt, da en helikopter styrtede ned over dem efter at være blevet ramt af pyroteknik under indspilningen af filmen 'Twilight Zone: The Movie'. Kilde: AFP.
I 1982 mistede skuespilleren Vic Morrow hovedet, og to vietnamesiske børn blev dræbt, da en helikopter styrtede ned over dem efter at være blevet ramt af pyroteknik under indspilningen af filmen 'Twilight Zone: The Movie'. Kilde: AFP.
Udgivet Opdateret

Filmfotografen Halyna Hutchins mistede livet, da hun blev ramt af et skud fra en rekvisitpistol, som blev affyret af Hollywood-stjernen Alec Baldwin under en filmindspilning i New Mexico.

Ifølge Søren Haraldsted, der arbejder med filmvåben og special effects på danske og internationale filmset, kan det være resultatet af, at man bruger rigtige våben under filmindspilningen.

- Man bruger rigtige våben på filmset. De har fået sat en blokade i løbet, så de kan fungere som filmvåben, fortæller han og fortsætter:

- Til dem bruger man løst krudt, der i nogle tilfælde kan skabe et tryk, der gør, at blokaden flyver ud af våbnet som et projektil.

Det kan også være resultatet af, at den 42-årige filmfotograf er blevet ramt af et skarpt skud, mener han.

- På filmset i USA går man til tider ned i en våbenbutik for at leje et rigtigt våben. Dem bruger man løst krudt til, men der kan være sket en brist i sikkerheden, der har gjort, at der er blevet brugt skarpe patroner ved en fejl, fortæller Søren Haraldsted

Han understreger dog, at han ikke ved, hvad der konkret er foregået på filmsettet under indspilningen af Baldwins westernfilm "Rust".

I 1993 blev skuespilleren Brandon Lee, søn af Bruce Lee, skudt og dræbt på sættet til filmen 'The Crow'. Efterforskere fandt efterfølgende frem til, at Lee døde, da en anden skuespiller, der skød med en pistol, som skulle have indeholdt løst krudt, i stedet havde en kugle i kammeret. Kilde: AFP.
I 1993 blev skuespilleren Brandon Lee, søn af Bruce Lee, skudt og dræbt på sættet til filmen "The Crow". Efterforskere fandt efterfølgende frem til, at Lee døde, da en anden skuespiller, der skød med en pistol, som skulle have indeholdt løst krudt, i stedet havde en kugle i kammeret. Kilde: AFP.

Disse personer døde under filmindspilninger

I 1915 blev skuespilleren Charles Chandler skudt i hovedet under indspilningen af filmen "The Captive". Han døde, efter at en kugle var blevet efterladt i en pistol, som soldater skød med mod en dør. Kuglerne, som soldaterne skød var, var rigtige for at gøre scenen mere realistisk.

I 1982 mistede skuespilleren Vic Morrow hovedet, og to vietnamesiske børn blev dræbt, da en helikopter styrtede ned over dem efter at være blevet ramt af pyroteknik under indspilningen af filmen "Twilight Zone: The Movie".

I 1993 blev skuespilleren Brandon Lee, søn af Bruce Lee, skudt og dræbt på sættet til filmen "The Crow". Efterforskere fandt efterfølgende frem til, at Lee døde, da en anden skuespiller, der skød med en pistol, som skulle have indeholdt løst krudt, i stedet havde en kugle i kammeret.

I 2007 døde stuntmanden Conway Wickliffe under en bilscene i filmen "The Dark Knight". Også skuespilleren Heath Ledger, der var med i samme film, døde efter indspilningerne af en overdosis.

Kilde: AFP

Ikke styr på sikkerheden?

Søren Haraldsted forklarer, at der normalt er mange mekanismer i filmbranchen, der er designet til at forhindre en sådan situation.

- Og der må være nogle sikkerhedsforskrifter, som ikke er blevet overholdt her, siger han.

Haraldsted fortsætter:

- Man ville normalt aldrig lade en skuespiller sigte med et filmvåben i retning af andre mennesker. Jeg kan selv bruge dagevis på at koste rundt med filmhold for at sikre, at der ikke er nogle, som befinder sig i skudlinjen.

- Og normalt ville en filmfotograf aldrig befinde sig ved et kamera, som befandt sig i denne skudlinje. Men af uforklarlige årsager, har der befundet sig mennesker foran Alec Baldwins revolver, lyder det. 

I øjeblikket efterforsker politiet hændelsen, men fredag middag er der ikke blevet rejst sigtelser i sagen.

Det var 42-årige Halyna Hutchins (t.v.), som mistede livet i tragedie under filmindspilning.
Det var 42-årige Halyna Hutchins (t.v.), som mistede livet i tragedie under filmindspilning.
Det var Hollywoodstjernen Alec Baldwin, som skød og dræbte filmfotograf Halyna Hutchins.
Det var Hollywoodstjernen Alec Baldwin, som skød og dræbte filmfotograf Halyna Hutchins.
Powered by Labrador CMS