Finland søger ly for Putin

At dømme efter hendes udtalelser, har statsminister Sanna Marin allerede besluttet sig, skriver avis

Finland skal nu afgøre, om landet vil være en del af Nato
Finland skal nu afgøre, om landet vil være en del af Nato
Udgivet Opdateret

Finlands regering vil inden påske give Riksdagen i Helsinki besked om, hvad den agter at foretage sig i spørgsmålet om medlemskab af Nato.

Det har statsminister Sanne Marin fortalt på et delegeretmøde i weekenden i sit socialdemokratiske parti.

Det rapporterer den nationale tv-station Yle og avisen Hufvudstadsbladet.

Skal ske dette forår

Sanna Marin sagde lørdag, at det er nødvendigt at træffe en "grundig og hurtig beslutning" om muligt medlemskab af Nato, og at det må ske dette forår.

Marin sagde også på partimødet i Helsinki, at hun ikke kender til nogen lande i Nato, som vil modsætte sig finsk medlemskab.

Flertal vil med

Det er Ruslands invasion i Ukraine, der radikalt har ændret hele debatten i Finland om Nato-medlemssskab.

Meningsmålinger viser, at et flertal af finnerne ønsker Nato-medlemskab for at få garantier for Finlands sikkerhed i forhold til Rusland.

En beslutning om medlemskab vil ikke blive taget ved en folkeafstemning. Det bliver Riksdagens opgave.

Har allerede besluttet sig

Marin sagde, at hun lige nu ikke vil fortælle, hvad hun selv mener om Nato-medlemskab. Men det vil ske over de næste uger.

- Hvis jeg meddelte mit eget standpunkt nu, ville debatten hurtigt være overstået. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at alle Finlands mest centrale institutioner er involveret i den løbende debat, forklarede hun.

Hufvudstadsbladet konstaterer dog tørt:

- At dømme efter hendes udtalelser har hun allerede besluttet sig.

Finlands statsminister, Sanna Marin, bebuder en beslutning om Nato-medlemskab i dette forår. (Arkivfoto)
Finlands statsminister, Sanna Marin, bebuder en beslutning om Nato-medlemskab i dette forår. (Arkivfoto)

NATO

* Navn: Den Nordatlantiske Traktats Organisation.

* Historie: Politisk og militær alliance dannet i 1949 mellem 12 lande i Nordamerika og Vesteuropa. Medlemmerne lovede gensidigt at støtte og beskytte hinanden mod trusler fra Sovjetunionen.

* Kerne: Den såkaldte musketered - traktatens artikel 5 - siger, at et angreb på ét medlem regnes som et angreb på dem alle.

Musketereden har kun været aktiveret én gang: 12. september 2001, dagen efter terrorangrebene i USA.

* Medlemmer: 29 lande.

Stifterne var Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA.

Senere tilkomne medlemmer: Grækenland, Tyrkiet, Vesttyskland (senere Tyskland), Spanien, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Bulgarien, Rumænien, Albanien, Kroatien og senest Montenegro.

* Hovedkvarter: Bruxelles i Belgien.

* Militærkommando: Shape (Supreme Headquarters Allied Powers Europe) i Mons i Belgien.

* Ledelse:

Generalsekretæren kommer traditionelt fra et europæisk medlemsland.

Øverste militære leder er per tradition en amerikaner. 

Natos øverste myndighed er Det Nordatlantiske Råd (NAC), der til daglig består af ambassadører fra medlemslandene. NAC har kontorer i Nato-hovedkvarteret og holder møder hver uge.

Med jævne mellemrum mødes NAC på udenrigs- eller forsvarsministerniveau. Stats- og regeringscheferne holder topmøde efter behov.

Hvert land har et medlem af Natos militærkomité, der fungerer som rådgiver i militære spørgsmål. 

Kilde: NATO
Powered by Labrador CMS