Fireårig angrebet af puma
Fløjet på sygehuset
En far hyldes som en helt efter at have reddet sit fireårige barn fra en puma i Olympic National Park, Washington.
Barnet blev bidt af pumaen, mens familien gik på en populær sti i parken, og blev efterfølgende fløjet til et traume-center i Seattle, hvor barnet blev behandlet og senere udskrevet i "tilfredsstillende tilstand".
Det skriver CBS News.
Annonce
Aflivet
Angrebet fandt sted nær Hurricane Ridge, og parkens personale reagerede hurtigt ved at eftersøge bjergløven, som blev fundet og aflivet dagen efter.
Vidner på stedet fortalte, at farens hurtige indgriben reddede barnets liv.
Annonce
Der er ingen aktuelle trusler mod offentligheden, og myndighederne har valgt ikke at offentliggøre barnets identitet for at beskytte privatlivet, skriver CBS News.