Fly-kaos: Ville dræbe Donald Trump
En passager skabte panik på easyJet-fly med bombetrusler og dødstrusler mod Trump.
Et easyJet-fly fra Londons Luton Airport til Glasgow blev søndag den 27. juli centrum for kaotiske scener, da en 41-årig mand pludselig begyndte at råbe, at der var en bombe ombord, og råbtre dødstrusler mod den præsident Donald Trump.
-Stop flyet
Ifølge optagelser fra medpassagerer, som er delt af bl.a. BBC og Daily Mail, råbte manden midt under flyvningen:
"Stop flyet!" og derefter "Find bomben på flyet!" Kort efter eskalerede situationen yderligere, da han råbte "Død over Amerika. Død over Trump," efterfulgt af gentagne udråb af "Allahu Akbar."
-Sæt dig
En passager greb hurtigt ind og overmandede manden, mens en anden hjalp til og satte sig oven på ham. En optagelse fra kabinen viser én af dem sige:
"Sæt dig ned. Rør dig ikke."
Kort efter meddelte kabinepersonalet, at flyet ville lande snarest muligt, mens bekymrede passagerer spurgte manden, om han virkelig havde en bombe, eller om han var påvirket af alkohol eller stoffer.
Anholdt
Efter flyets ankomst til Glasgow blev manden anholdt af politiet i Skotland, som senere bekræftede, at han "forbliver i politiets varetægt."
I en udtalelse til PEOPLE bekræftede easyJet hændelsen og oplyste, at passageren blev fjernet fra flyet "på grund af sin adfærd ombord."
Trænet til det
- EasyJets besætning er trænet til hurtigt og hensigtsmæssigt at vurdere situationer og sikre, at flyvningens og passagerernes sikkerhed aldrig kompromitteres, udtalte flyselskabets talsmand og understregede, at sikkerhed altid er højeste prioritet.
Manden er endnu ikke blevet offentligt identificeret, og politiets efterforskning fortsætter.