Ægte plusgrader er på vej til Danmark

Vejret 9. marts 2018 byder på sne og regn og en forudsigelse for at foråret faktisk endelig er på vej.

Udgivet Opdateret

Hvis du er blandt dem, der i marts har gået og drømt om, at vinteren snart ville forsvinde, vil vejret 9. marts 2018 ikke gøre dig mildere stemt. Medmindre du altså læser denne vejrudsigt til ende og opdager, at vi snart får rigtige plusgrader og dermed kan vinke endegyldigt farvel til sneen for denne gang.

Hos Danmarks Meteorologiske Institut sidder vagthavende Henning Gisselø nemlig klar med en vejrudsigt, og hvor vejret 9. marts 2018 byder på de sidste rester af snebyger, og natten til 10. marts 2018 bliver bidende kold, så ér der udsigt til forår ganske snart.

For hvor vejret 9. marts 2018 byder på sne til østjyderne og siden folk på nordsjælland, der kan drille trafikanter i morgentrafikken, vil vejret i dagene, der kommer, lugte væsentligt mere af forår. Dog skal vi først gennem natten til lørdag, der byder på to til syv graders frost, lokalt helt ned til 10 frostgrader, men når lørdag bliver til søndag, ser det varmt ud.

– Søndag bliver nok mest en tørvejrsdag. Det bliver forholdsvist lunt med tre til otte graders varme, måske 10 graders varme i sønderjylland, fortæller Henning Gisselø.

Tæt på kilden til varmen

Grunden til at sønderjyderne står til at få broderparten af det varme vejr søndag skal findes i, at den varme luft kommer fra sydvest. Og sønderjylland ligger slet og ret tættest på kilden til den varme og milde luft.

– Jo længere den milde luft bevæger sig mod nordøst, jo mere bliver den afkølet, lyder det fra Henning Gisselø.

Han fortæller, at ugen, der kommer, kommer til at byde på lidt køligere vejr igen, men vi er stadig ganske langt fra frostgrader og islag.

– Vi er sluppet af med den kraftige kulde, og det ser ikke ud som om, at den vender tilbage. I hvert fald ikke lige foreløbelig, siger Henning Gisselø.

Powered by Labrador CMS