Nasa-Raket en fuser

Ventet Nasa-affyring er udskudt med mindst fire dage pÄ grund af temperaturproblemer med raketmotor

Ritzau Ritzau
Offentliggjort Sidst opdateret

Mandagens forsÞg pÄ at affyre en raket med et ubemandet rumfartÞj som led i Nasas Artemis-rumprogram er afblÊst.

Affyringen er udskudt til en anden dag.

Det fremgÄr af live-udsendelsen af affyringen fra den amerikanske rumadministration, Nasa.

Artemis, som rumprogrammet er blevet dĂžbt, er en serie af opsendelser, hvor den fĂžrste skal teste nye rumfartĂžjer.

Mandagens affyring var imĂždeset med spĂŠnding, da det skulle vĂŠre fĂžrste affyring af raketten Space Launch System, SLS.

Motorproblemer

Den er knap 100 meter hÞj og er den kraftigste, Nasa har bygget. Oven pÄ raketten er den nyudviklede rumkapsel "Orion" placeret.

IfĂžlge nyhedsbureauet AFP var Ă„rsagen til udskydelsen temperaturproblemer med en af fire raketmotorer.

Der er ikke fastlagt en ny dato, men andre mulige affyringsdatoer er 2. og 5. september.

NĂ„r affyringen gennemfĂžres, er planen, at opsendelsen skal vare 42 dage. Her skal missionen flyve rundt om MĂ„nen og hjem igen.

Det er meningen, at rumrejsen skal give Nasa vĂŠrdifuld erfaring til fremtidige rumrejser.

Mennesker pÄ mÄnen

Planen er, at nÊste Artemis-missionen skal vÊre en bemandet tur rundt om MÄnen - uden dog at lande pÄ MÄnens overflade.

Tidligst i 2025 vil man forsÞge at lande med mennesker pÄ MÄnen.

Et af de stÞrste mÄl med Artemis er en dag at sende mennesker til Mars.

Artemis-programmet er ogsÄ fÞrste led i en plan om at bygge en permanent base for mennesker pÄ MÄnen.

Ikke-hvid astronaut skal pÄ mÄnen

Det er samtidig mÄlet med Artemis, at bÄde en kvindelig astronaut og en ikke-hvid astronaut for fÞrste gang skal gÄ pÄ MÄnen.

Mandagens affyring var meget imĂždeset, da det skulle vĂŠre fĂžrste affyring af raketten Space Launch System, SLS. Den er knap 100 meter hĂžj og er den kraftigste, Nasa har bygget.
Mandagens affyring var meget imĂždeset, da det skulle vĂŠre fĂžrste affyring af raketten Space Launch System, SLS. Den er knap 100 meter hĂžj og er den kraftigste, Nasa har bygget.

To astronauter landede senest pÄ MÄnen i 1972. Inden da havde ti andre astronauter gÄet pÄ MÄnen i lÞbet af fem forskellige missioner.

Planeten Mars

Mars er den fjerde planet i Solsystemet – talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden. Som Jorden har Mars en atmosfĂŠre, om end denne er ganske tynd og nĂŠsten udelukkende bestĂ„r af kuldioxid. Mars kaldes ogsĂ„ “den rĂžde planet” pĂ„ grund af sin karakteristiske farve.

Mars og Jorden roterer nĂŠsten lige hurtigt, sĂ„ pĂ„ Mars oplever man et “mars-dĂžgn” (soldĂžgn eller kun “sol”), der er godt 39 Âœ minutter lĂŠngere end et jorddĂžgn.
Man har tidligere forestillet sig Mars som hjemstedet for hĂžjerestĂ„ende civilisationer af “marsboere” eller “smĂ„ grĂžnne marsmĂŠnd”, men i dag er det ikke bevist, at Mars har nogen som helst livsformer.

Dog har man nu sikre tegn pĂ„ at der er vand pĂ„ Mars, da NASA har konstateret, at der flyder saltvand ned ad skrĂ„ninger,[3] og meget tyder pĂ„, at Mars engang i en fjern fortid har vĂŠret omtrent lige sĂ„ fugtig, som Jorden er det i dag, og sikkert med en anden atmosfĂŠresammensĂŠtning end i dag — og i sĂ„ fald er det tĂŠnkeligt, at der bĂ„de dengang har vĂŠret livsformer, og ogsĂ„ at der er livsformer pĂ„ Mars nu.

Kilde: Wikipedia

RumfartĂžjerne er ikke udviklet af Nasa alene. Det har krĂŠvet private og internationale samarbejdsaftaler - herunder med Den EuropĂŠiske Rumorganisation, som har bygget servicemodulet til rumkapslen.

Elon Musks rumfirma, SpaceX, skal levere det landingsfartÞj, der i 2025 skal lande Orion-kapslen pÄ MÄnen.

nasa udland
Powered by Labrador CMS