Piloter suspenderet efter det her

To piloter suspenderet efter at have vist dette billede fra cockpittet

Udgivet Opdateret

To piloter fra det indiske flyselskab SpiceJet triller lige nu tommelfingre på jorden og ved ikke, om de er købt eller solgt.

De er begge suspenderet efter at have lagt et foto af cockpittet under en flyvning på sociale medier.

På billedet spiser de kager og drikker kaffe under flyvningen, og der står et papkrus med kaffe uden låg på flyets håndtag til brændstofforsyningen.

- Det er kriminelt

Og mange mener, at  det ikke kun skal koste de to piloter jobbet, men at der er tale om en decideret kriminel handling, hvorved de bringer passagerernes og resten af besætningens liv i fare.

Billedet fra cockpittet er gengivet af mange Twitterbrugere.

- Brændstofhåndtagene er ikke et bord. Ved den mindste turbulens, vælter kaffen ned i sårbar elektronik. Det er en kriminel handling, skriver Mohan Ranganathan på Twitter.

På en bakke

De indiske luftfartregler tillader kun mad på en bakke i cockpittet, og alle drikkevarer skal have låg på, så der ikke kan spildes væske ud i instrumenterne.

Piloternes skæbne er indtil videre ukendt.

Piloterne kommer muligvis ikke til at sidde i et cockpit igen. (Arkivfoto)
Piloterne kommer muligvis ikke til at sidde i et cockpit igen. (Arkivfoto)
Powered by Labrador CMS