Putin rendt over ende: De har taget 594

Problemerne tårner sig op for præsident Putin

Offentliggjort Sidst opdateret

Ukraine hævder at have indtaget over 100 bebyggelser i Kursk-regionen i Rusland.

I udtalelser bragt på tv tirsdag siger Ukraines forsvarschef, general Oleksandr Syrskyj, at ukrainske styrker fortsætter fremrykningen i Kursk.

I alt er 1294 kvadratkilometer under ukrainsk kontrol, siger han.

Han advarer dog også om, at Rusland har gang i en troppeopbygning østpå, hvor Ukraine ved fronten ved byen Pokrovsk er under pres.

Røg stiger op efter ukrainsk angreb i Kursk-regionen. Billedet er delt af det ukrainske luftvåben.

Formålet med angrebet i Kursk er blandt andet at aflede de russiske styrkers opmærksomhed fra fronten østpå, forklarer Syrskyj.

Omdirigeret

- Kursk-operationen har ført til, at et markant antal soldater er blevet omdirigeret, siger Syrskyj og bemærker, at det blandt andet drejer sig om soldater fra områder sydpå.

- Aktuelt kan vi sige, at omkring 30.000 (russiske, red.) soldater er blevet sendt til Kursk-fronten, og at dette tal fortsat vokser.

Tallene fra Syrskyj er ikke uafhængigt bekræftet.

594 fanger

For første gang oplyser Syrskyj et antal tilfangetagne russiske soldater i Kursk. Det drejer sig i alt om 594, siger han.

Målet med offensiven i Kursk er ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at skabe en såkaldt "bufferzone" mellem Ukraine og Rusland. Det har præsidenten tidligere sagt.

Ukraine har særligt i den nordøstlige del af landet, som blandt andet grænser op til Kursk, været ramt af missilangreb, som kommer fra den anden side af grænsen.

Mere lige forhold

Ukraine har også givet udtryk for, at Kursk-offensiven vil kunne skabe et mere lige forhold i en forhandlingssituation.

Imens fortsætter russiske angreb på Ukraine.

Således var der tirsdag igen omfattende drone- og missilangreb fra Rusland mod ukrainske regioner. Mindst fem er blevet dræbt, oplyser ukrainske myndigheder.

Mandag blev over 100 missiler og omkring 100 Shahed-droner anvendt i et et af de hidtil "største kombinerede angreb" på Ukraine. Det sagde Zelenskyj.

Powered by Labrador CMS