Russisk ex-præsident med bekymrende udmelding

Det sker der hvis Finland og Sverige går ind i Nato

Udgivet Opdateret

Rusland er nødsaget til at styrke sine grænser, hvis Finland og Sverige bliver en del af den vestlige forsvarsalliancen Nato.

Det siger Ruslands tidligere præsident og premierminister Dmitrij Medvedev, der er næstformand i det russiske sikkerhedsråd.

- Hvis Sverige og Finland tilslutter sig Nato, så vil alliancens landegrænse med Rusland blive mere end fordoblet.

- Derfor vil det naturligvis blive nødvendigt at styrke grænserne, siger Medvedev ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Han siger samtidig, at Finland og Sverige vil blive to nye modstandere for Rusland, hvis de bliver en del af forsvarsalliancen.

Stigende interesse

Finland og Sverige er - ulig eksempelvis Danmark og Norge - ikke medlem af Nato.

Efter Ruslands invasion af Ukraine har der dog været stigende interesse i de to lande for at tilslutte sig forsvarsalliancen.

Finlands statsminister, Sanna Marin, sagde onsdag, at finnerne ville tage en beslutning om muligt Nato-medlemskab de kommende uger.

En central rolle

Den vestlige forsvarsalliance Nato spiller en central rolle i konflikten mellem Rusland på den ene side og Ukraine og Vesten på den anden.

Rusland har krævet en garanti fra Nato om, at ukrainerne aldrig vil blive en del af alliancen. Det krav har Nato hidtil afvist at efterkomme.

Dmitrij Medvedev kalder Sverige og Finland for to nye modstandere - hvis de melder sig ind i Nato.
Dmitrij Medvedev kalder Sverige og Finland for to nye modstandere - hvis de melder sig ind i Nato.

NATO

* Navn: Den Nordatlantiske Traktats Organisation.

* Historie: Politisk og militær alliance dannet i 1949 mellem 12 lande i Nordamerika og Vesteuropa. Medlemmerne lovede gensidigt at støtte og beskytte hinanden mod trusler fra Sovjetunionen.

* Kerne: Den såkaldte musketered - traktatens artikel 5 - siger, at et angreb på ét medlem regnes som et angreb på dem alle.

Musketereden har kun været aktiveret én gang: 12. september 2001, dagen efter terrorangrebene i USA.

* Medlemmer: 29 lande.

Stifterne var Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA.

Senere tilkomne medlemmer: Grækenland, Tyrkiet, Vesttyskland (senere Tyskland), Spanien, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Bulgarien, Rumænien, Albanien, Kroatien og senest Montenegro.

* Hovedkvarter: Bruxelles i Belgien.

* Militærkommando: Shape (Supreme Headquarters Allied Powers Europe) i Mons i Belgien.

* Ledelse:

Generalsekretæren kommer traditionelt fra et europæisk medlemsland.

Øverste militære leder er per tradition en amerikaner. 

Natos øverste myndighed er Det Nordatlantiske Råd (NAC), der til daglig består af ambassadører fra medlemslandene. NAC har kontorer i Nato-hovedkvarteret og holder møder hver uge.

Med jævne mellemrum mødes NAC på udenrigs- eller forsvarsministerniveau. Stats- og regeringscheferne holder topmøde efter behov.

Hvert land har et medlem af Natos militærkomité, der fungerer som rådgiver i militære spørgsmål. 

Kilde: NATO
Powered by Labrador CMS