To dræbt i lynnedslag

Ud over de dræbte blev 150 såret

Offentliggjort Sidst opdateret

DOWNLOAD VORES GRATIS APP

Vil du altid være opdateret? Så download app'en 'Nyheder.dk' til din smartphone HER

To har mistet livet, og 150 er blevet kvæstet, efter at et lyn slog ned i en menneskemængde, der var samlet ved en festival nord for Sydafrikas hovedstad Pretoria.

Det oplyser lokale sundhedsmyndigheder søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det sydafrikanske medie Times Live skriver søndag formiddag dansk tid, at 50 personer fortsat er på hospitalet efter ulykken.

Hovedparten af de kvæstede har fået milde forbrændinger, lyder det i mediet.

Festival lukket

Hændelsen fandt sted lørdag aften nær landsbyen Mathibestad, der befinder sig omkring 70 kilometer fra Pretoria.

Festivalen, der har navnet Di Trupa, er en årligt tilbagevendende begivenhed.

Festivalen blev ifølge de lokale myndigheder lukket efter lynnedslaget af hensyn til sikkerheden.

Powered by Labrador CMS